Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Halstein kommer!»
skrek atter ungerne. Jenter
og gutter, — hele huset
styrtet op til grinden for
at hilse paa Halstein.–
Og saa kom han Hal*
stein. Nu var han rigtig
i sit element, i sommer*
stemning! Hatten i haan*
den, i skjorteærmer og
sølvknappet vest, bred og
mægtig, tørrende sveden
av panden med sit røde
gamle lommetørklæ. Bjer*
kene hang sit lyse løv
over veien. Bræg, raut og klokkeklang lød omkring Halstein, som smilende
rakte sin næve over grinden: «Goddag, her har dere mig igjen.»
Men nu hadde han det travelt, det var ikke mer, end han og de to
døtrene hans med hallingtuster i haaret magtet at styre den store bølingen,
som var lei den støvete landeveien og absolut vilde ind i skogen.
Nede i svingen snudde han og svinget lystig hatten til avsked. En
lys støvsky steg op i solskinnet efter det lange tog, og brølene og klokke*
klangen lød svakere og svakere, indtil alt forsvandt langt, langt oppe i
bygden. —
To store fugler kom en solskinsdag seilende med mægtige runde vinge*
slag høit over hustaket vort. De lange halser og ben strakte sig i ret linje,
vingerne basket, og skriket skringret
som lyden av en trompet.
Det var «heggren», sa Lars Lia.
Den holdt til der oppe paa Flya ved
de smaa tjern, hvor sjelden mennesker
kom, der vandret den om høiere end
en stor sau. Den skjulte sit rede mile*
144
Rose r og fioler!
Heggren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
