Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
siger bare, at paa den Maade bliver Du aldrig
rask, og det er os, som maa lide under det.
Det Parti, som Praskövja Fjodorovna havde
taget overfor sin Mands Sygdom og som ytrede sig
saa vel i Samtale med andre som med ham, gik
ud paa, at han selv var Skyld i den, og at hele
Sygdommen kun var en ny Maade han havde funden
paa for at være ubehagelig over for sin Hustru. Ivan
Ilitsch følte vel, at naar hun sagde saadan noget,
saa var det rent uvilkaarligt, men det skulde
naturligvis ikke hjælpe ham meget.
Hos Kollegerne i Retten bemærkede Ivan
Ilitsch et lignende besynderligt Forhold til sig eller
troede i det mindste at bemærke det. Snart
forekom det ham. som om man holdt Øje med ham,
som med en, der om kort Tid skal rømme Pladsen:
snart kunde hans gode Bekjendte pludselig falde
paa i al Venskabelighed at gjøre sig lystige over
hans Bekymringer, lige som hint forfærdelige,
rædsomme, uhørte, som var opstaaet i hans Indre;
som uden Ophør martrede ham og med
uimodstaaelig Kraft drog ham med sig hen i det uvisse,
kunde være den naturligste Sag af Verden at gjøre
sig lystig over. Navnlig irriterede Schwartz ham
med sit spøgefulde, livlige og elegante Væsen,
hvorved han mindedes sig selv som han havde været
for ti Aar siden.
En Aften havde han Besøg af nogle Venner,
som kom for at faa sig et Parti. Man satte sig til
Spillebordet, der blev givet Kort, Ivan Ilitsch havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
