Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Næst efter al den Løgn, som Ivan Ilitsch følte
sig omgiven af, var det, der pinte ham mest af
alt, den .Mangel paa Deltagelse, som man viste
med hans Lidelser: at der ikke var et Menneske,
der beklagede ham, virkelig beklagede ham
saaledes, som han følte Trang til at blive beklaget. Efter
lange smertefulde Timer var der Øjeblikke, hvori
han, hvor meget han end undsaa sig for at tilstaa
det, saa inderlig trængte til at beklages, som man
beklager et sygt Barn. Han ønskede, at man skulde
kærtegne h^un, kysse ham og græde over ham, som
man kærtegner og trøster syge Børn. Han vidste,
at han var en højtstaaende Embedsmand, at hans
Skjæg allerede var i Færd med at graane, og at
sligt derfor umulig lod sig gjøre, men han ønskede
det ikke desto mindre. I hans Forhold til Geräsim
var der noget, som nærmede sig hertil, og derfor,
var dette Forhold ham til saa stor Trøst.
I et af disse Øjeblikke, hvori Ivan Ilitsch følte
Trang til at faa Luft i Taarer, Trang til at man
skulde kærtegne ham og græde over ham, fik han
Besøg af sin Kollega Schebeck; men i Stedet for at
fælde Taarer og blive bevæget, begyndte han med
en streng og dybsindig Mine at. indlade sig i en
Samtale med Schebeck om en Retssag, hvori han,
i Kraft af Inertien, haardnakket gjorde sin Mening
gjældende betræffende det nødvendige i at kassere
Dommen.
Denne Løgn, som omgav ham, og hvoraf han
selv var gjennemtrængt, bidrog især til at forbitre
ham de sidste Dage af hans Liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
