Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
idag. Lad mig først varme mig lidt, siger han
med en Mine, som om man blot behøvede at. vente
en lille Smule til han fik varmet sig. saa skulde
han nok bringe alting i Orden.
— Naa, hvordan staar det sig saa med Sagerne V
spørger Doktoren.
Ivan Ilitsch føier, at denne egentlig havde Lyst
til at tale i sin sædvanlige oprømte Tone, men
selv indser, at det nu ikke gaar an længer, og at
Meningen med Spørgsmaalet derfor kun skal være:
Hvorledes har De tilbragt Natten.
Han ser spørgende paa Doktoren med et
Udtryk som om han vilde sige: „Vil Du da virkelig
ikke engang begynde at skamme Dig over at gaa
saadan og lyve for Folk?" Men Doktoren vil ikke
forstaa Spørgsmaalet, og Ivan Ilitsch siger derfor:
— Græsseligt som altid. Smerten vil stadig
ikke fortage sig. den giver sig ikke. Blot man
havde en Ende paa det, lige meget hvordan det
saa gik!
— Ja, saadan er I Patienter altid. — Nu tror
jeg ellers nok at jeg er bleven tilstrækkelig
opvarmet, saa at selv Praskövja Fjodorovna med al
hendes overordentlige Akkuratesse ikke vilde have
noget at indvende imod min Temperatur. Altsaa,
Godmorgen! sagde Doktoren, idet han rakte den
syge Haanden.
Den tidligere Spøgefuldhed var nu lagt til Side,
Med en streng og alvorsfuld Mine gav Doktoren
sig til at undersøge Patienten, hans Puls og Tern-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
