Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
begyndte atter at tænke paa Blindtarmen og paa
Muligheden af igjen at faa den i Orden. Han
indtog Sakramentet med Taarer i Øjnene.
Da man havde lagt ham til Ro efter
Skrifte-maalet, følte han sig et Øjeblik let til Mode og
som om der igjen kunde være Haab om Liv. Han
tænkte paa Operationen, som man havde foreslaaet
ham: „Ja, jeg vil leve, leve!" gjentog han for sig
selv. I det samme kom hans Hustru for at
lykønske ham og tilføjede efter de sædvanlige
Talemaader:
— Er det nu ikke sandt, at Du har det bedre ?
— Jo, sagde han, uden at se paa hende.
Hendes Paaklædning, Figur, Udtryk, Stemme
- alt sagde ham: „Du tager Fejl! Alt, hvad Du
lever for og har levet for i hele dit Liv er kun
lutter Løgn og Bedrag, der skjuler baade Livet og
Døden for Dig!" Aldrig saa snart var denne Tanke
opstaaet hos ham, før ogsaa Hadet vaagnede igjen
med hele sin Styrke og samtidig med Hodet
Lidelserne og Bevidstheden om en nær forestaaende og
redningsløs Undergang. Noget hidtil ukjendt
foregik med ham: det var, som hele hans Indre skulde
sønderslides, det sortnede for Øjnene, susede tor
Ørerne, det var som om Struben blev snøret
sammen paa ham.
Det Udtryk, hvormed han svarede „Jo" paa
sin Hustrus Spørgsmaal var forfærdeligt. Da han
havde sagt det, vendte han sig bort fra hende og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
