- Project Runeberg -  I Kamp for Lykken : Livsbilleder /
144

(1888) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: P. Em. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De tre gamle Mænd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

144

en lille Sky og ned til venstre for den kan man
skimte lige som en Stribe.

Biskoppen saa’ og saa’ paa Vandet, hvis krusede
Overflade spillede i Solen; men uvant med at være
paa Søen kunde han ikke faa Øje paa noget.

— Nej, jeg .ser ingen Ting, sagde han. — Men
hvad er det da for nogle Folk. som lever dér
paa Øen ?

— Det. er tre hellige Mænd, svarede Fiskeren.
— Jeg havde længe hørt Tale om dem, uden selv
at have set dem; men ifjor Sommer flk jeg dem
endelig at se.

Og han gav sig nu til at fortælle, hvorledes
han en Aften, da han havde været ude at fiske, var
bleven kastet med Baaden ind mod Øen, uden at
han vidste, hvor han var. Ved Daggry, da han
gik om for at undersøge Stedet, var han stødt paa
en Jordhytte, udenfor hvilken han havde faaet Øje
paa en gammel Mand. Siden var der kommen
endnu to andre ud af Hytten. De havde givet ham
at spise, tørret hans Klæder og hjulpet ham med
at gjøre Baaden i Stand.

— Hvordan ser de ud? spurgte Biskoppen.

— Den ene af dem er helt krum af Alderdom;
han gaar i en gammel luvslidt Kutte, og maa vist
være over hundrede Aar gammel. Hans graa
Skjæg er endogsaa begyndt at blive grønt; men
han smiler bestandig og er saa mild og venlig som
en Herrens Engel. Den anden er større af Vækst
og klædt i en laset Kittel. Han er ogsaa meget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:42:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forlykken/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free