Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvor megen Jord har vel et Menneske nødig? - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
kunde op ad Højen. Her var det lyst endnu.
Han ser Huen f’or sig og bag ved Huen den ældste,
der sidder og ler, mens han hölder sig paa Maven.
Paköm mindes paa ny sin Drøm, Benene slaar
sammen under ham, og med et højt Skrig falder
han saa lang han er forover, idet han lige naaer at
lægge Haanden paa Huen.
— Du er en brav Karl! raabte den ældste:
- Men Du er ogsaa bleven Herre over megen
•Jord.
Paköms Karl skyndte, sig hen til sin Herre og
vilde løfte ham op; men Blodet flød ham ud af
Munden; han var død.
Munden løb nu paa Bashkirerne; det gjorde
dem ondt for ham. Karlen tog Spaden og gravede
en Grav til Paköm saa lang han var fra Hovedet til
Fodsaalerne, dér hvor han laa — lige tre Alen —
og da han var færdig hermed, gravede han
ham ned.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
