- Project Runeberg -  Fra Sibirien : to fortællinger /
6

(1893) [MARC] Author: Vladimir Korolenko Translator: Karl Fosse
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jaschka, som bankede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

celle; indenfor døren til den lød vilde, hjerteskjærende
klagelyd, saadanne, som kun en afsindig kan udstøde dem.
Derinde gik fangen frem og tilbage, sang en sælsom
melodi, som snart lignede en hebraisk bøn, snart en bitter,
ynkelig klagesang, snart en vild dansemelodi. Saa snart
hans sang forstummede, kunde man i den stilhed, som
herskede i korridoren, høre en ensformig fremmumlen af
en bøn, hvilket uafbrudt lød ud fra den første celle.
Indenfor den følgende dør hørte man ensformig klirren
af lænker; overskriften over den lød: «for mord».

Det var i «korridoren for varetægtsfangerne», i
hvilken vi befandt os, og i hvilken man bragte os ned,
fordi der i det lille, sibiriske rede ikke gaves noget eget
fængsel for landsforviste, som passerede stedet med større
eller mindre ophold. Ogsaa de tre afsindige var blevne
bragte hid ned kun af mangel paa rum; vor celle var
den tredje i rækken, den havde ingen overskrift og laa
midt mellem de to, hvor den anden og den tredje afsindige
var. Kun en smal trappeopgang trængte sig mellem vor
celle og nabocellen paa høire side; over trappeopgangen
hang et lidet bret med de ord: «opgang til den lille
overetage».

Medens slutterne gav sig ifærd med nøgleknippet for
at aabne vort kammer, gav vor nabo tilhøire, nemlig den
tredje afsindige, ikke det ringeste livstegn fra sig. Man
kunde kun se saa meget gjennem det lille dørvindu, at
der i hans celle var saa mørkt som i graven.

«Jaschka er idag temmelig rolig», sagde den «ældre»
opsynsmand sagte til den «yngre».

«Det kommer af, at der er saa mørkt hos ham»,
svarede den sidste hviskende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:05:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frasibir/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free