Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jaschka, som bankede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Nei, jeg har ingen længsel», sagde han, idet han
rystede paa hovedet, som om han vilde holde en pinlig,
trykkende tanke borte. «Kun én ting bekymrer mig: at
jeg ikke falder fra den rette tro, ikke bliver utro...
det er det, som volder mig bekymring».
Efter disse ord forblev Jaschka en stund mørk og
taus.
«At frelse sin sjæl», fortsatte han i en eftertænksom
tone, «det er det høieste for menneskene i verden. Men
det er vanskeligt! Verden overvinder dig, tiderne er
slemme. Den, som vil holde ved i ret tro, han maa her
gaa tilgrunde. Fader og søn omfavner hinanden, og
moder og datter, og gaar i forening i døden for at frelse
sin sjæl. Men ogsaa for den enkelte er det tungt at
kjæmpe mod ondet. Det er tungt og haardt! Med satans
list maa han kjæmpe, og skurker lægger snarer for ham.
Med hunger og kulde piner de én. «Sig dig løs fra Gud,
den almægtige herre!» heder det altid... sjælen lider
smerte og kummer og dyb græmmelse...»
Dog blev Jaschka tro og urokkelig i sin «sande
tro»; det vilde have været lettere at forlede fængslets
opsynsmand Micheïtsch til frafald fra sine filosofiske
grundsætninger end at bringe Jaschka til at forlade den
tornevei, som han engang havde valgt for sin sjæls
frelse.
En dag hørte jeg, hvorledes Jaschka, da inspektøren
kom med vagten for at visitere, føiede en ny formel til
sin vanlige «anklage».
«Hvorfor piner I mig med kulde, I antikrists tjenere!»
raabte han, «hvorfor sætter I ikke ind vinduesrammen?»
Det var allerede temmelig sent paa høsten, og veiret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
