Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nansen i den frosne Verden - I. Nansens Slegt og Barndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 NANSEN I DEN EROSNE FERDEN
stuen med en lang, lang pakke, som hun sagde var til
mig. Jeg syntes, hun sagde, den var fra Paris ogsaa.
Men det var den vist ikke, for det var skiene fra Fabritius.
Det var et par rødlakerede askeski med sorte striber; og
saa var der en lang stav med blankt blaalakeret skaft og
blaalakeret trinse. De skiene havde jeg i ti aar. Dem
havde jeg paa, da jeg gjorde mit förste store hop i
Huseby bakken. Her holdtes i tidligere tid de store
præmieskirend. Vi havde ikke lov at gaa der vi brødre;
vi kunde gaa i alle bakkerne rundt omkring;
Husebybakken var forbudt. Men vi kunde se den fra Frøen, og den
lokked saa længe, til vi ikke kunde staa imod. Først gik
jeg da fra midten af bakken som de fleste andre gutterne;
og det gik godt. Men saa saa jeg, der var en og anden,
som gik fra toppen. Det maatte jeg friste. Jeg lod staa
til, kom i rasende fart til hoppet, svæved en lang stund i
luften oe rendte saa skiene fast i en snefonn. Vi havde
ikke paabundne ski den gangen. Saa blev da skiene
staaende i fonnen, og jeg gjorde en stor bue i luften med
hovedet først. Jeg havde endda slig fart, at da jeg kom
ned igjen, bored jeg mig ind i sneen lige til midt paa
livet. Der blev ganske stille i bakken. Gutterne trodde,
at jeg havde brukket halsen. Men da de saa, at der var
liv i mig, og at jeg begyndte at krabbe mig frem, da blev
der en haanlatter, en endeløs haanlatter, over hele bakken
fra top og til fod.
Siden var jeg med i kapløb i Husebybakken og vandt en
præmie. Men jeg bar den ikke hjem. For jeg skammed
mig den gangen ogsaa. Det var første gangen, jeg saa
telemarkingerne staa paa ski, og jeg forstod jo, at jeg var
ingenting mod dem. De brugte ingen stav; de lod staa
til udover hoppet uden at have andet at stole paa end sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
