- Project Runeberg -  Fram Ekspeditionen. Nansen i den frosne Verden. Reise over Nord Grønland. Arktiske Forskningers Historie /
75

(1897) [MARC] - Tema: Exploration, Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nansen i den frosne Verden - V. Drift i Isen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DRIFT I ISEN 75

vuggende paa havet langs isen sydefter eller og synkende
mod bunden.

»Stakkars Ravna, ham er det igrunden mest synd
paa, han er endnu ikke vant til havet og dets luner. Han
pusler stiltiende omkring, er af og til oppe paa ele høieste
toppe paa flaget, stirrer bekymret ud mod brændingen,
mens tankerne helt sikkert vandrer til renflokken og teltet
med kone og børn paa de finmarkske fjelde, hvor alt nu
er sol og sommer. Men hvorfor forlod han dem ogsaa?
Var det ikke blot, fordi han blev budt penge ? Ak, lykken
i teltet var bedre end penge, der er nu alt sol og sommer.
Aa ja, Ravna,

»val är farväl det svåraste bland orden,
ech myeket skønt der finnas än på jorden«

Det er menneskeligt i slige timer at lade erindringen dvæle
ved det, som var skjønt i livet, og skjønnere minder end
dine solskinsminder fra fjeldet har vistnok ikke mange at
se tilbage paa.

»Men ogsaa her skinner solen, og det ligesaa mildt og
fredelig som nogensteds ned paa det rullende hav og den
tordnende brænding, som bruser rundt om os. Kvelden
er herlig; lige rød som igaar synker solen, sættende
vesthimlen i brand og sendende land, is og sjø et langt
glødende afskedskys, førend den svinder bag indlandsisens
rand’; — ingen vind rører sig, havfladen ruller blank-gul
som et skjold under kveldshimmelen indover mod os.
Uvilkaarlig kom de første linjer af den gamle velkjendte
sang mig i minde:

»Havet er skjønt, naar det roligen hvælver
staalblanke skjold over vikingers grav.«

»Ja, det er isandhed skjønt; se disse mægtige, lange
bølger, de kommer mod en i uendelig rækkefølge, vældige,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Apr 16 13:07:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frosneverd/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free