Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nansen i den frosne Verden - IX. Ankomst til Godthaab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 . NANSEN / DEN FROSNE FE R DEN
lånet den dag; men vi var alligevel fornøiede ved atter at
o o 7 o
færdes ved sjøen. Hvad der gjorde os mest glade, var
dog det, at vi nu efter 46 dages faste paa tørret kost
skulde faa ferskmad og faa spise os helt mætte. Jeg
havde nemlig under vor baadtur skudt 6 af de store
blaa-maager (Larus glaucus).
Vi bestemte os til at tage 2 af disse svære fugle hver
tilkvelds. De blev flaaede og puttede 2 ad gangen i
gryden og kogte en liden stund. Sverdrup blev engang siden
spurgt, om vi rensede dem godt. »Aa, jeg ved ikke,«
sagde han, »jeg saa nok, at Nansen karrede noget ud af
dem, formodentlig var det noget af tarmene, og resten gik
vel ud i suppen.« Om de smagte? »Ja, bedre mad har
jeg aldrig spist.« Vi sled fuglene istykker med tænder
og klør, saa godt og saa hurtig vi kunde; det varede ikke
længe, inden de første var forsvundne med hoved, fødder
og alt; saa tog vi fat paa de næste med mere ro og mere
nydelse og drak suppen til. Ja, sproget eier neppe ord
nok til at beskrive de to vildmænds velbefindende, som
hin kveld sad ved Ameragdlas nordre bred og grov op i
gryden med fingrene, mens skinnet fra baalet blev næsten
fordunklet af et usedvanligt nordlys. Det flammede baade
i syd og i nord ; men pludselig var det, som der jog en
vældig hvirvelstorm over hele himmelen og drev alle
flammerne foran sig og sammen i en hvirvlende ildmørje oppe
nær zenit, øiet næsten blendedes af den sterke lysning.
Saa minkede stormen, lyset svandt lidt efter lidt, og
tilslut seilede kun enkelte matte lystaager hen over
stjernehvælvet, som atter tindrede med sin forrige glans. Man
stod der undrende igjen, — sligt nordlys har jeg aldrig
seet hverken før eller siden. Og der nede under os laa
fjorden mørk og rolig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
