- Project Runeberg -  Fram Ekspeditionen. Nansen i den frosne Verden. Reise over Nord Grønland. Arktiske Forskningers Historie /
191

(1897) [MARC] - Tema: Exploration, Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nansen i den frosne Verden - XI. Nansen hjemme og ude

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

AVANSEN HJEMME OG UDE 203

Og udover gik det i svarte mørket, jeg foran og Eva efter.
Det gik som en vind udover skrenter og berg, og det gjaldt
at holde tungen ret i munden. Naar en har været ude i
mørke en stund, saa er det, ligesom der staar en svag
lysning af sneen ; en kan ikke kalde det lys, men det er da
ligesom et skimt ialfald. Ja, Gud ved, som en kan klare
sig mange ganger; men vi kom da nedover. Ret som
det var, maatte jeg braastanse og skrige til Eva. Det var
for bråt for skierne, der var ingen anden raad end at glide
paa enden. Det leter paa bukserne, men det er sikrere,
naar det er mørkt.

Snoen drev om ørene, saa det sved, for det var synd at
sige, clet var tøveir; og udover gik det.

Allerbedst det var, midt i fuldeste farten, blaaste hatten
af mig, —jeg havde saa’n en liden graa hat, som jeg pleier
at gaa med.

Saa var clet at bremse og komme paa benene igjen.
Langt oppe skimted jeg noget svart paa sneen, krabbed
ivei, hugged til og slog fingrene mod en sten. Hatten

’ öö O O O

maatte ligge længere borte; jo, der var den. Jeg hug i
sten igjen. Det yrecl bortover sneen med hatter, hat i
hat, hat i hat langt bortover. Men naar jeg skulde sætte
den paa hovedet, saa blev den til sten. Stener for brød
kan være leit, men stener for hatter er saamen ikke bedre.

Det var ikke andet for, end at jeg fik age videre uden
hat.

Eva sad, der hun sad, hun. »Eva!« raabte jeg. »Eva!«
Langt nede svarte det.

Det var ligesom ingen ende paa denne milen. Men
ende paa os var der jo endnu, og den maatte holde for.
Af og til kunde vi jo bruge skierne ogsaa. Ret som det
var blev det tverbrat, saa vi i sidste øieblik stopped for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Apr 16 13:07:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frosneverd/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free