- Project Runeberg -  Fram Ekspeditionen. Nansen i den frosne Verden. Reise over Nord Grønland. Arktiske Forskningers Historie /
384

(1897) [MARC] - Tema: Exploration, Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pearys Reise over Nord-Grønland - XXIII. Jagt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

384 O VER NORD-GRØNLAND

kanter. Heldigvis var vi alle bevæbnede med
hurtigskydende magasin rifler, og en eskimo, Ekva, der ligeledes
befandt sig ombord, var desuden udstyret med harpun og
landse. Men ikke destomindre er det ingen overdrivelse
at sige, at vi kun med nød og neppe var istand til at
holde os de ophidsede dyr fra livet. Kun efter en heftig
og temmelig langvarig kamp, hvorunder vi endog et par
gange mod nogle af de mest nærgaaende dyr maatte tage
tilfældige haandvaaben, saasom en økse og en baadshage,
til hjælp, lykkedes det os omsider at bringe dyrene til at
fortrække. Sandsynligvis var dette foraarsaget ved, at
flere af flokkenes ældre anførere havde maattet bukke
under for vor frygtelige kugleregn. Hvor mange dyr vi
under kampen havde nedlagt, er ikke godt at sige, da de
dræbte dyr næsten øieblikkelig af sine kammerater blev
førte ned i dybet ved hjælp af deres lange hugtænder.
Kun to af de døde legemer var det os derfor muligt at
sikre os, hvilket alene lod sig gjøre ved hjælp af den
indfødtes harpunliner. Havde blot et par af dyrene faaet
anledning til at iværksætte sin hensigt, nemlig at faa

o o ’ o

anbragt sine tænder over baadens æsing, kunde de
selvfølgelig med lethed have bragt den til at kantre, hvad der
i tidligere ticler oftere skal være tilstødt vore norske
hvalrosfangere ved Spitsbergen. I saadanne tilfælde er der
selvfølgelig neppe tale om nogen redning, medmindre en
anden baad befinder sig i nærheden.

Og hermed vil vi da, taknemmelige over endnu at være
ilive, forlade hvalrosfangstens talløse farer og
gjenvor-digheder.

Foruden den allerede tidligere i dette kapitel beskrevne
jagt efter sæl, der drives paa nyisen om høsten samt
delvis ogsaa i vintermaanederne, den saakaldte maupok- eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Apr 16 13:07:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frosneverd/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free