Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pearys Reise over Nord-Grønland - XXVI. Intelligents og kunstnerisk Begavelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INTELLIG ENTS OG KUNSTNERISK BEGAVELSE 437
værktøi. Værst er det, naar f. eks. hovedfjæren i
gevær-laasen brækker. Da gaar der som oftest lange stunder
hen, ja der kan gaa maaneder, førend geværets eiermand
eller nogen af hans venner hitter paa raad. Men saa en
vakker dag optræder atter den boide skytter med
vaabe-net i brugbar stand.
Den gamle laas har han imidlertid maattet forlade, og
fjæren er kanske ikke længer af staal, men dannet af et
langt, til kolben i den ene ende fastsurret stykke elfenben,
der samtidig maa gjøre tjeneste som hane. Denne er
spændt, naar et lidet træstykke befinder sig indunder den
elastiske elfenbensstok; naar dette træstykke derimod
hastig trækkes tilside, slaar den improviserede hane et
kraftigt slag mod tændstemplet, og skuddet gaar
dundrende af.
Der findes østenfor Kap York flere store meteorstene,
som løitnant Peary vaaren 1894 blandt andet nærmere
undersøgte. Dele af disse jernstykker skal de indfødte
paa den tid, da den engelske polarforsker Sir John Ross i
begyndelsen af aarhundredet opdagede dem, delvis have
benyttet til pile- og harpunodder. Hvorledes de
imidlertid uden at gløde jernet, en metode, de først under
samkvemmet med os lærte at kjende, har kunnet udhamre
det til harpunspidser osv., er ikke godt at forstaa.
Sandsynligvis er det kun i ringe udstrækning, at de har
kunnet drage sig disse stene til nytte, idet det uden tvil kun
kan have været nogle faa, af naturen fladformede splinter,
de har kunnet anvende.
Et ganske sindrigt træk fra eskimoernes daglige liv er
den maade, hvorpaa de om vaaren beskytter hundenes
labber mod at beskadiges af den haarde isskare, der
danner sig paa sneens overflade paa den. tid af aaret. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
