Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
glemt den grundighed, hvormed Døberen
Johannes forberedte sig til sit vidnekald,
halsenere måttet bøde for denne mangel på
ydmyghed, på visdom ved et stort fald. Han har
været for tryg i sig selv, og resultatet er blevet,
at han, som begyndte i ånden, fuldendte i kjødet.
Men Spiera følte straks vingerne vokse:
han måtte vidne, vidne for alle om sin tro og
sit håb. I store forsamlinger trådte han frem,
og skarer flokkedes om ham, navnlig de „fattige",
siger han, „og lavtstillede, som forsmægted efter
en ægte varmende religion, ja frøs og stivned
i sin elendige tilstand: disse strømmed til med
stor glæde, ret som om denne lære var bleven
sendt til dem alene." *)
Denne modtagelighed for hans ord, denne
glæde, som mødte hans vidnesbyrd fra de mange
og de små, har gjort Spiera tryg: han har
overhørt enkeltes mumlen, været blind for de
mange mistænkelige tegn på et opdragende uvejr,
som enhver sindig og nøktern mand vidste måtte
komme i disse tider, da inkvisitionen netop
havde begyndt sin uhyggelige jagt på mennesker
*) Pauperes ac tenues homines, quorum mentes verae
pietatis et religionis colore jam diu destitutae non
frigerent modo, sed etiam rigerent ac prope
horre-scerent: ii inquam perinde ac si ad ipsos solos ea
doctrina missa fuisset, magna celeritate et festinatione
accurrunt. Scotus. Historia Fr. Spierae. Basileae
1550.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
