Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
ruin, som har fælles med dig både liv og blod?
og hvad — du som er årsag til deres eksistens,
du skulde ville røve dem midlerne til at
leve?
Du kjender Giovanni della Casa, hans
smudsige gjerrighed, hans grusomhed, hans
ugudelighed. Derfor kan du belave dig på følgende:
Dine ejendomme vil bli konfiskerede og delte
mellem statskassen og den pavelige nuntius.
Men vil du være dine sønners bøddel, hindre
dem fra måske en dag at være en hæder for
fædrelandet, Guds "tjenere og kirkens søjler?
For en grusomhed! For et uhørt barbari!
Gå, gå til nuntius, tilbagekald modig og uden
betænkeligheder det, som du har tænkt eller
sagt eller lært hidindtil. ..."
Med slig ufred i sind, med så modstridende
tanker trådte den arme Spiera frem for en mand,
som ikke skalv på hånden, når han skulde føre
det dræbende våben, hvis tanker ikke indbyrdes
anklaged og forsvarte hverandre, men som lig
rovfuglen slog ned, straks han så byttet for sig.
Francesco Spiera og Giovanni della Casa! For
en modsætning! Hist et rør, som bevæges hid og
did af vinden — her den ubøjelige konsekvenses
mand, jesuiten, som aldrig et øjeblik tabte målet
af sigte: pavekirkens fulde sejr overalt — og aldrig
vraged noget middel, som kunde føre til dette
mål, hvis moral var rovdyrets: efter
omstændighederne ulvens eller rævens, vold eller list, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
