Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
kunde afholde mig fra at bruge min indflydelse
til hans hjælp, og jeg hævder, at jeg burde
lade al anden sjælepleje fare for særlig at ta
mig af ham. Yar han da ikke netop det
bortkomne får, som allerede var et rov for ulven,
hvorom Herren taler, og siger ikke Han, at vi
for at opsøge det bør forlade de øvrige ni og
nitti i ørkenen ? Ikke negtes de dødsdømte
kirkens hjælp, og vi skulde negte et menneske
den, som efter sin afsvergelse var gjenindsat i
den fulde nydelse af de borgerlige rettigheder?"
Det var således farligt at omgåes den syge
Spiera — nu skulde ikke barmhjertige
medmennesker mere udsætte sig for den fare.
Dybt bevæget tog han afsked med Yergerio.
„Dersom De ikke frygter for en forkastet
mands gode ønsker, så Gud velsigne Dem for
alt det gode, De har gjort mod mig."
Vergerio bad ham at lade høre fra sig
gjennem sine sønner.
„Gjerne det," sa Spiera, „men jeg siger
Dem på forhånd, at det blir stedse slettere og
slettere nyheder."
6 måneders lidelse, kamp og skuffede
forhåbninger lå bag ham, da han forlod Padova
for at gjense fødebyen og hjemmet. Og dog
har han længtet tilbage, tænker jeg, til de mange
deltagende venner dernede, når de mange
minder i fødebyen har stormet ind på hans sjæl,
når de mange nysgjerrige blikke har søgt ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
