- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
10

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Livsplaner - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10
glodde paa ham gjennem den halvaabnede dør og
sa ikke et muk..
Nekliudoff nærmede sig indgangen og gjentog
sit spørgsmaal.
»Jo, berre, ban er hjemme,« kom det endelig
i skjælvende tone fra den puslede, gamle kjærringen,
mens bun bilste i dybeste underdanigbed paa barn
og næsten sank i jorden af angst.
Nekliudoff gjengjældte hendes hilsen og gik
tversover gangen -og ud paa et trangt gaardsrum.
Gamla såtte haanden under hagen og gik ud i
døren, hvor bun blev staaende og rokke vaeå
bodet uden et øieblik at tabe godseieren af sigte.
Ude i gaardsrummet var Tsjuricenok i fuldt
arbeide med at bugge ned et hegn,, som holdt paa
at knuses under vægten af tåget.
Tsjuricenok var en bonde i femtiaarene. Han
var under middelsbøide, havde langagtigt ansigt,
med behagelige, udtryksfulde træk og temmelig
solbrændt. Skjægget var af kastanjebrun farve,
ber og der indblandet med gråa haarstraa og baar
væksten var tyk og af samme farve. Øinene, som
var mørkeblaa’, og som han lukkede_ halvt igjen,
saa omkring sig med et forstandigt blik, indblandet
med et udtryk af godslig ligegladbed. Han havde
en velformet mund, som under de smaa, lyse knebels
barter, hvergang han smilte, ganske tydeligt vidnede
om en rolig selvtillid og ligesom en vis spottende
ligegyldigbed for alt, hvad der omgav ham. Huden
var grov, panden furet af dybe rynker, og over
hals, ansigt og hænder bugtede blodaarerne sig i
opbøiede striber. Og den ludende ryg, de krumme
ben, altsammen talte om baardt, anstrængende, ud
mattende arbeide.
Han var klædt i bukser af brunsort lærred,
som paa knæerne havde lapper af blaat tøi. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free