- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
75

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Livsplaner - XVII - XVIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

75
hustru, som jeg vil elske slig, som endnu aldrig
nogen paa denne jord har elsket en kvinde, vi vil
leve sammen midt opi denne landlige natnr med
sin poetiske ro og stilhed. Vi faar børn, og mu
ligvis kan vi ogsaa ha en gammel tante hos os.
Den gjensidige kjærlighed, vi nærer for hverandre,
vil yderligere vokse i styrke ved kjærlighed til
vore børn. Og da vi begge ved, at det store maal
er at gjøre det gode, vil vi ogsaa gjensidig hjælpe
hinanden til at forfølge dette maal. Jeg som god
sets herre fører tømmerne, hjælper med ligelig
retfærdighed til alle sider, bygger op en avlsgaard,
der kan tjene alle andre til mønster, grundlægger
sparekasser og værksteder. Hun paa sin side trip
per, med sin simple, hvide kjole en smule løftet
op over de smaa fødder for sølens skyld, sød og
yndig omkring og afiægger besøg i bondeskolerne,
i sygehuset, hos alle, som har det ondt, og overalt
bringer hun trøst og lægedom med. . . . Allesam
men, børn og oldinger og bondekonerne, alle skal
de tilbede hende og se op til hende som en engel,
sendt dem af forsynet seiv. Siden, nåar hun gaar
hjem igjen, skal hun søge at fortie for mig, at
hun har været indom en stakkars udfattig bonde,
som hun har git penge. Men jeg ved det allige
vel, jeg. Alting ved jeg. Og jeg trykker hende
i mine arme og kysser hende, et ømt, langt kys
paa de deilige ørne, paa de i blufærdig rødme blus
sende kinder, paa de friske smilende læber. . . .«
XVIII.
»Hvor er det biet af min drøm?« spurgte den
unge mand sig nu, udmattet af alle de besøg, han
netop havde gjort. »Nu har jeg allerede i mere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free