- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
95

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. I udlandet - Uddrag af fyrst Nekliudoffs dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

95
i pauserne hørte man bare den dæmpede larm af
fodtrinnene henover sanden, indblandet af og til
med frøernes kvækken og gjennemskaaret af vagt
lernes langtrukne, entonige nøiten.
Den lille mand vedblev at slynge ud sine
tonebølger som en nattergal, vers for vers, sang
for sang i det stedse tiltagende mørke. Uagtet
jeg havde stillet mig op lige i nærheden af ham,
vedblev hans sang fremdeles at volde mig en
unævnelig fornøielse. Han var i besiddelse af en
blød og ganske usædvanlig behagelig stemme. Han
sang med en ynde, et liv og samtidig med en be
hersket smag, som røbede en virkelig naturbega
velse. Omkvædet i kvert eneste vers var udstyret
med vekslende modulationer, der gjorde dem dob
belt behagelige, og man følte, at disse improvi
serede variationer ikke kostede sangeren nogen
anstrængelse.
En bifaldsmumlen, som løb igjennem stimmelen
eller kom ned fra vinduerne og balkonen i hotellet,
afbrød af og til stilheden. Bag de rigt oplyste
vinduer samlede herrer og damer sig i studerte
potrætstillinger. Straks sangeren begyndte paa en
frisk melodi, stanste grupperne ude paa boulevarden
øieblikkelig op. Lige ved siden af mig stod en
klynge kokke og lakeier, rigtige aristokrater, og
røgte sine -eigarer, mens de affekterede ikke at kunne
blande sig med mobben. Kokkene udviklede med
meget liv, hvor udmærket sangen var, og hvergang
den lille mand tog en tone i fistel, rokkede de
paa hodet til tegn paa forbauselse og beundring
og stødte derpaa lakeierne paa albuen, som for at
sige til dem: »Det er gutten sin, som kan synge,
det!« Lakeierne gav et foragteligt smil til svar,
trak paa skuldrene, kortsagt svarte dem med et
minespil, der bedst kunde oversættes saaledes:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free