- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
115

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. I udlandet - Uddrag af fyrst Nekliudoffs dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

115
for millioners skyld ha opnaaet at drive Jer bort
fra Eders fædreland og faa Jer til at stimle sam
men her i Luzern, i denne lille afkrog af verden?
Kunde man for betaling tvunget Jer til at stuve
Jer sammen ude her paa denne balkon og bli sid
dende der tause og urørlige? Nei. Der er et
eneste, som tvinger Jer til at handle, og som evig
og altid skal komme til at tvinge Jer mere uimod
staaeligt end hvilken anden drivkraft som helst,
det er den iboende tørst efter poesien, hvorom I
seiv er uvidende, men som I desuagtet lider under,
og som til alle tider skal være tilstrækkelig stærk
indeni Jer til altid at la Jer beholde noget sandt
menneskeligt.«
»Ja, jeg ved, at ordet poesi faar Jer til at
le, og at I anvender det som etslags ’haanlig be
breidelse; det er bare børn og naragtige smaa
frøkener, for hvem det efter Eders anskuelse kan
gaa an at bry sig om poesi, samtidig som I ler
dem ud for deres barnagtighed. Seiv holder I Jer
udelukkende til det positive. Men ivirkeligheden
er det de barnlige sjæle, hvis livsanskuelse er den
eneste sunde: de elsker seiv, og de ved, hvad det
er, mennesket bør elske for at kjende lykken. I
andre derimod, I hvem livet har bragt paa vild
spor, I forhaaner det, som I elsker og rækker
haanden ud efter det, som I hader: deraf al Eders
ulykke. I har ikke engang opfattet Jer pligt mod
denne stakkars tyroler, til hvem I dog staar i
gjæld for en ren glæde. . . . Men I betragter det
som en pligt uden spor af anledning at ydmyge
Jer for en mylord, og uden at I seiv ved, hvorfor
I ofrer ham Eders ro og velbefindende.«
Men hvad der mest af alt slog mig denne
aften, det var ikke denne ukyndighed om, hvorpaa
lykken grandes. Denne mangel paa vaagen be

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free