Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje del. Enden - Af en markørs optegnelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
»Afgjøre, ja! hvordan kan man afgjøre, nåar
man bestandig sætter sig mere og mere i gjæld?
Og alligevel har vi i den forløbne vinter spist op
ottitusen rnbler, og nu er der i øieblikket ikke en
rubel i huset. Og altsammen bare, fordi han er
altfor god af sig. Det er umuligt at beskrive, hvor
ligefrem han er. Det er det, som ruinerer ham
og gjør, at han kaster sig saa aldeles væk til ingen
nytte.« .
Gamlen var næsten paa graaden.
Endelig ved ellevetiden stod den unge herre
op og lod mig kalde ind til sig.
»Man har ingen penge sendt mig«, sa han.
»Det er ikke min skyld. Luk døren.«
Jeg lukkede døren.
»Se her«, sa han, »tag uret her eller denne
diamantnaal og sæt den i pant. Du faar altid mere
paa den end hundrede og otti rubler. Straks jeg
faar penge, løser jeg den ud.«
»Naaja, hr. Nekliudoff,« sa jeg. »Naar De
ingen penger har, er der ingenting derved at
gjøre. Giv mig ialfald uret, den tjeneste kan jeg
gjøre Dem.«
Jeg saa straks, at uret idetmindste var værd
sine trehundrede rubler.
Godt. Jeg pantsatte uret for hundrede rubler
og bragte ham laaneseddelen.
»Der staar endnu otti rubler tilbage altsaa.
De løser nok seiv ind Deres ur.«
Og de otti rubler, ja, dem skylder han mig
endnu.
Alligevel besøgte han os hver eneste dag.
Hvad det var for etslags regnskab, de havde sig
imellem, ved jeg ikke, men altid var han sammen
med fyrsten eller, Fedotka; og de to gik altid sam
men ovenpaa for’ at spille kort. Det var et under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
