- Project Runeberg -  Fysisk geografi /
30

(1889) [MARC] Author: Archibald Geikie Translator: Johannes Lavik - Tema: Geography, Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Luften - IV. Dug, taage, skyer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30 LUFTEN.
vanddraaber, og det er ved deres sammenløb, de
større draaber dannes. Paa samme maade blir
dampen, nåar fortætning indtræder i stor maalestok
ude i naturen, først synlig som fin taage. Naar
der danner sig taage eller skyer, enten det er høit
oppe i luften eller nede ved jorden, kan vi altsaa
være visse paa, at luft, hvori der er opløst vand
damp, af en eller anden grund er blevet saa afkjølet,
at den ikke længer kan, fastholde al sin vanddamp,
men maa skille sig med noget af den.
77. Dug. Saaledes kalder man den fugtig
bed, som om aftenen eller natten viser sig paa græs,
blade, stene eller andre ting, som vender en overflade
mod aaben himmel. Efter en nat med dug
glimrer de smaa dugdraaber om morgenen paa løvet
og de fine lufttraade*). Denne fugtighed kommer
ikke ud af græsset, bladene eller stenene. Den
stammer fra luften og er fremkommet ved fortætning,
ganske paa samme maade, som der i den fugtige
luft i et varmt værelse danner sig en fin hinde af
fortættet damp udenpaa et glas fyldt med koldt vand.
Denne binde er i virkeligbeden dug, lige saa vist
som duggen i græsset, og al dug har samme op
rindelse.
78. Om natten i klart veir udstraaler jorden
hurtig varme. Med andre ord, den afgiver til det
kolde himmelrum meget af den varme, den om
dagen har faat fra solen (stykke 60). Pølgelig blir
dens overflade kold, noget man kan overtyde sig
om ved om natten at lægge haanden paa blade
eller stene. Luftlaget nærmest den afkjølede jord
bund synker i varmegrad under fortætnings-punktet
(se stykke 69) det vil sige, afkjøles saa meget, at
’) paa engelsk gossamer = i luften fritsvævende
spindelvæv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fysgeo/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free