- Project Runeberg -  Fysisk geografi /
32

(1889) [MARC] Author: Archibald Geikie Translator: Johannes Lavik - Tema: Geography, Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Luften - IV. Dug, taage, skyer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LTFUEN.
32
paa jordoverfladen, men oppe i luften, fortætningen
af vanddampe hovedsagelig foregaar. Ingen foreteelse
er mere dagligdags og velkjendt end skyerne, som
netop fremkommer ved denne fortætning. En sky
er simpelthen taage dannet ved afkjøling af varm,
fugtig luft, som af en eller anden grund mister sin
varme, f. eks. ved udvidelse, mens den hæver sig,
eller ved at komme i berøring med strømme af
koldere luft. Naar vi giver agt paa, hvad der
foregaar paa himlen, kan vi ofte se skyer ifærd
med at danne sig. Først viser der sig en liden
dot. Den blir efterhaanden større, andre skydotter
fremkommer og floker sig sammen, indtil himlen
blir ganske overtrukken med tunge skyer, og det
tilslut kanske begynder at regne. Al den vanddamp,
som saaledes har fortættet sig i luften, er kommet fra for
dampning af vand paa jordoverfladen. Den stiger
op sammen med den varme luft; men da luften
taber varme, dels idet den hæver sig, og dels ved
-at den kommer i berøring med koldere lag af luft
kredsen, kan den ikke beholde al vanddampen, og
overmaalet, som den maa skille sig af med, fortættes
til skyer.
82. Om sommermorgenen kan himlen ofte
være skyfri, men eftersom dagen skrider frem,
danner der sig af den opvarmede jord mere damp, som
føres opad med de opstigende varme luffcstrømninger til
koldere strøg af luftkredsen, hvor de afkjøles og fortæt
tes til de hvide uldskyer, som pleier danne sig ved
middagstid og udover eftermiddagen. Henad aftenen,
nåar de varme, opstigende luftstrømme dør bort, og
fordampningen blir mindre, ophører skyerne at vokse.
Derpaa begynder de at sænke sig og blir efter
haanden mindre, indtil himlen om natten er ganske
klar igjen. Skyerne har ved at sænke sig og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fysgeo/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free