Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandets kredsløb paa landjorden - V. Hvad der blir af de opsmuldrede dele af bergarterne. Hvorledes jordbunden danner sig - VI. Bække og elve: deres oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VANDETS KREDSLØB. 65
smaadele af smuldret berg eller sten, mens de
grovere, tyngre dele deraf føres med strømmen
langs bunden. Naar du iagttager disse smaastrømme
i slig virksomhed og betænker, at saaledes som de
arbeider nu, saaledes har de arbeidet gjennem tids
aldere, saa vil du forståa, hvor store forandringer
kan foregaa med et landstrøgs overflade ved paa
virkning af en ved første øiekast saa übetydelig og
hverdagslig ting som regn.
VI. BÆKKE OG ELVE: DERES OPRINDELSE.
159. Vi maa nu komme tilbage til, hvad vi i
stykke 113 lærte om, hvor der blir af regnvandet.
Vi saa, at noget af det synker ned i jorden, og vi har
fulgt dets vei der til dets tilbagekomst til overfladen
som kilder. Nu vil vi paa samme maade følge den del
af regnet, som i bække og elve flyder bort ovenpaa
jorden.
160. Et eksempel for det daglige liv vil klar
gjøre vort emne. Vi tænker os en svagt heldende
vei under en sterk regnskur. Naar skuren begynder,
har vi tåget plads i veien, hvor den danner et syn
ligt bakkeheld. I førstningen slaar de store draaber
smaa skaalformige merker i sandet eller støvet
(stykke 151); men efterhvert som skuren øger og
regnet falder tættere, udslettes merkerne, og snart
flyder våndet i strømme nedover bakkeheldet. Merk
dig nu, hvorledes våndet bevæger sig.
161. Naar vi ser lidt nsermere paa veien,
linder vi, den er fald af smaa ujevnheder her
et langt hjulspor, der en fremstikkende sten og
mange flere ujevnheder, som øiet ikke let opdagede,
mens veien var tør, men som våndet straks viser
os. Ethvert lidet hui eller forhøining hindrer nemlig
dets løb. Vi ser, hvorledes draaberne samler sig
G-eikie: Fysisk geografi. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
