- Project Runeberg -  Fysisk geografi /
82

(1889) [MARC] Author: Archibald Geikie Translator: Johannes Lavik - Tema: Geography, Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandets kredsløb paa landjorden - VIII. Snemarker og isbræer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82 VANDETS KREDSLØB.
underliggende sammenpressede snes tilbøielighed til
at blive liggende, hvor den er faldt, og følgen er,
at den begynder at glide ned over fjeldsiden. Fra
en skraaning arbeider den sig nedover til den næste,
andre glidende masser fra de tilstødende dal-skraa
ninger kommer til, og efterhaanden forener de sig
alle til en lang tunge, der langsomt skyder ned
gjennem hoveddalen, til den nåar et punkt, hvor
den smelter. Denne nedskydende is-tunge kaldes
en bræ. Den er en frossen elv, som gir afløb for
overskuddet af nedbøren i snemarkerne, ganske
som en almindelig elv leder det overflødige regn
vand bort fra et landstrøg.
198. Men den bræ, der udgaar fra et snefjeld,
bestaar ikke af sne, men af is. Sneen blir presset
sammen til is, idet den glider nedover. Ethvert
sneflak bestaar af smaa iskrystaller (stykke 88).
En snemasse er altsaa kun en samlet mængde yr
smaa krystaller af is, med luft mellem. Naar der
for sneen sammenpresses, klemmes luften ud, og
de før adskilte iskrystaller fryser sammen til en
fast masse. I middelsvarme jordstrøg ved enhver
gut, ikke alene hvad en snebold er, men han ved
ogsaa, at bolden kan gjøres meget haard ved, at
man klemmer den haardt sammen mellem hænderne.
Naar du derfor gjør en haard snebold, behandler
du sneen omtrent som naturen gjør, nåar den
gjør en isbræ af den evige sne. Du presser ud
luften og lader derved ispartiklerne fryse sammen
og danne et fast isstykke. Men du kan ikke paa
langt nær presse ud al luften, og trods al din
umage vedblir derfor bolden at være hvid af den
indespærrede luft. I snebræerne er derimod trykket
umaadelig meget sterkere og varigere end dit;
luften trykkes mer og mer ud, og omsider blir sneen
til klar, gjennemsigtig is.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fysgeo/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free