Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Store Forandringer. Hjemkomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„egen kjære Rønnaug“. „Hvorfor blev du saa længe?“
spurgte hun med en vis bebreidende Tone. „Fordi
Rønnaug — fordi — jeg —. Aa ja du skal nok faa vide
det.“ De vare nu komne til Porten. Ud steg de.
Fader Aae, stod igjen i Gadedøren, men ikke hans Kone
Bodil. Hvor var hun? hos sine Fædre. „Fader! Fader!
Jeg har forbeholdt mig en,“ raabte Rønnaug aldeles
henrykt. „Det er Rolf Grankveen, eller Knud
Sonnenfield.“ „Hvad“ raabte den forbausede Fader. Rolf tog
til Orde: „Forudsat at de indvilger, have jeg og
Rønnaug svoret hinanden gjensidig Kjærlighed. Maa jeg
udbede mig Jers Tilgivelse derfor?“ „Tilgivelse? Elsk
kun hverandre mens I lever, som denne Aften. Kom
ind og I skal, hvis det ellers kan gavne Eder noget,
faa min Velsignelse atpaa.“ Saaledes lød gamle Ole Aaes
Ord. Aftener hengik i al Inderlighed, ja endog lidt mer
af Natten. Da Morgenen — som var en
Søndagsmorgen — brød frem, gik gamle Ole Aae selv til
Præstegaarden. Dennegang skulde han faa begjert „Lysning“ for
Knnd Sonnenfield og Datter Rønnang. Knud
Sonnefield, — han havde nu antaget sit rette Navn — opheld
sig endnu to Maaneder paa Aabakken med sin lykkelige
Hustru. Derpaa flyttede han til sin Fødeby ledsaget af
sin Kone og hendes Faders Velsignelse.
Han havde ikke været i Byen længere end en
Maaneds Tid førend der kom Brev fra Fader Aae om at
han snarest muligt maatte komme med Rønnaug til han.
De kom tidsnok for at faa modtage Testamentet og de
sidste Farvel af den døende Gamle. Efterat de i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
