Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søndagens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Det blev desuden til Kirkens Forherligelse, naar man kunde
vinde Tiltro for den Forsikring, at Kirken ifslge sin Magi
fuldkommenhed havde givet et gammelt Guds Bud en ny
Rekkevidde med guddommelig sikret Anvendelse paa en
anden Dag. Og en saadan Magtfuldkommenhed har iscrr
den romerfl-katholfke Kirke altid ssgt at hcevde.
Samler vi nu, hvad Historien lcrrer om Ssndagens
Opkomst og Ssndagslcerens Udvikling, saa bliver Sum
men denne: Det er ikle Apostlerne, ilke de fsrste
Kristne, Me heller Oldkirkens Concilier, der har
paatrykt Ssndagen Sabbatens Navn og Stem
pel, meid det er Middelalderens Kirke og scho
lastiske Lcrrere.
Saaledes forefandt Reformatorerne i det Voesentlige
Lceren om Ssndagens Betydning og Helligholdelse i den
romersk-katholfle Kirke. Fra denne judaiserende Lcrre og
Praxis vendte den evangelifle Kristenhet) sig igjen bort i
Reformationsalderen, ledet dertil af Reformatorerne selv,
baade de schweitzerfle og de tydske.
Under Luthers og Melanchtons Forgang optog
den evangelifle Kirke i Tydskland den kristne Oldtids mil
dere og friere Opfatning af Ssndagen, medens den blev
beholdt som Herrens Dag". I sin store Katekismus siger
Luther angaaende det 3die Bud: er et
Navn, vi har optaget efter det hebraiske Ord Sabbat",
som egentlig betyder at hvile, det vil sige, at verre fri
fra Arbeide. Nu har Gud udsondret den 7de Dag og be
stemt den til Hviledag og forordnet at holde den hellig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
