- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard. En kritisk fremstilling i grundrids /
30

(1877) [MARC] [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne «nye Forklaring» af det Religiøse ud af «lønlig
Skyld», ud af Angst og Skræk for usynlige Magter, som
spilledes ham ihænde? Hans Sind havde allerede
modtaget den dybe Fold, som Intet mere kunde
udslette. Langt fra at foranlediges til psychologiske
Grublerier over Religiøsitetens Oprindelse,
endnu mindre skræmmet bort fra den, synes
Kierkegaard at have følt sig des stærkere og
uhyggeligere tiltrukket. Man begriber at den Gamle blev
ham næsten endnu kjærere ved foruden at være
en Gjenstand for hans Respect nu tillige at blive
Gjenstand for hans Medlidenhed; hans Pietet for den
gamle Mand forblev urokket, ja steg til en om
Chineserne erindrende Veneration for Faderen, hvis
Minde han som bekjendt tilegnede Bind efter Bind
af sine opbyggelige Taler. Men til Følelsen for
Faderen var paa det Nøieste knyttet Pieteten mod
den Religion, i hvilken Faderen havde opdraget
ham. Ikke at han følte sig lykkelig ved sit
Forhold til den, lige omvendt, Faderen havde af
Kjærlighed gjort ham høiest ulykkelig; men han havde
atter og atter formanet ham til Troskab mod
Christendommen. [1] Det forekommer mig endog


[1] Saaledes elskede jeg Christendommen paa en Maade:
den var mig det Ærværdige — mig havde den rigtignok
menneskelig talt gjort høist ulykkelig. Det hang sammen
med Forholdet til min Fader, det Menneske, jeg har elsket
høiest — og hvad vil dette sige? Dertil hører netop, at det er
Den, som har gjort En ulykkelig — men af Kjærlighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbskierkeg/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free