Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nye Testamentes Christendom som Sandhedens eneste
Incarnation og Norm, og Foragten gjælder
Geistligheden, Christenheden, atter Samtiden. Saa store
Omvexlinger en Forfatter som Kierkegaard synes
at have undergaaet, hvis Charakter og Skjæbne
førte det med sig, at han bestandig selv maatte
nedbryde, hvad han mere end nogen anden havde
beundret og forgudet (f. Ex. Hegel, Heiberg,
Mynster, det Bestaaende, Kirken), i Virkeligheden
er hans Aandsform bestandig den samme. Han
har i sin Sjæl en Tilbøielighed til ydmyg og
glødende Enthousiasme, ved Siden deraf, i Kraft deraf
en uafbrudt Production afveltalende og tilintetgjørende
Spot for at mætte den «Lidenskab, der var i
hans Sjæl: Foragts [1], og han lader i sit første og
sit sidste Skrift det samme Skyts af forbitret og
fjerntrammende Haan spille i Pietetens Tjeneste.
I Brochuren er det kun Riffelskud, i «Øieblikket»
sande Artillerisalver, men Krudtet er af samme
Tønde.
Det er forbausende, med hvilken Sikkerhed
den 25aarige unge Mand dømmer og fordømmer
sin hele Tidsalders Stræben. Om Tidens
Hovedretning: det Politiske, taler han som i Frankrig
en Snes Aar forinden Tilhængerne af den hvide
Fane, der elektriseredes ved Ordet Bourbon.
Hans Haan er endda langtfra altid vittig. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
