Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ufuldkomment har forstaaet det egentlige springende
Punkt i Schlegels Skrift; men det havde øiensynligt
slaaet ned i hans personlige Sjæleliv,
forskrækket og derigjennem indigneret ham, og jo
mere han frygtede at tiltrækkes af den
Livsbetragtning, der her var skizzeret, des mindre
stræbte han at forstaae den med en Kritikers
abstracte Sympathi, og des skjønnere og mere
tillokkende forekom den Opgave ham definitivt at
gjendrive den og bringe den ud af Verden. Han
havde i sit eget Indre gjennemlevet den og havde
saaledes Forudsætningerne til at kunne udvikle
den videre og udstyre den med langt mere Aand
og Glands end den i «Lucinde» havde, og han
besad efter indvendigt at have befriet sig for den,
al den Begeistring og Lidenskab, som udfordredes
for ubestukket af dens blændende Overlegenhed at
dømme den til Døde og ramme en Pæl igjennem
den. Saaledes gik det til, at Kierkegaard af
Helten i Lucinde, Julius, kom til at tage
Motivet til den i «Enten-Eller» mest udførte Figur,
Forføreren Johannes. I «Om Ironi» er allerede
den Modsætning antydet, der senere udføres saa
rigt imellem Mozarts Don Juan og den reflecterende
Forfører. «Helten i Lucinde», siger Kierkegaard
her, «er ingen Don Juan (der ved sin sandselige
Genialitet som en Troldmand fortryller Alt; der
træder op med en umiddelbar Myndighed, der
viser, at han er Herre og Fyrste, en Myndighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
