- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard. En kritisk fremstilling i grundrids /
73

(1877) [MARC] [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bedraget, Grusomheden, kun var Omsorg. (E. P.
I 295 og 427.)

Mere end een Gang gik den Tanke igjennem
hans Sjæl at vende tilbage til hende, forsikre og
forklare hende sin aldrig brudte Troskab og saa
dræbe sig med egen Haand; thi leve med hende
«i den rolige og tillidsfulde Betydning, som dette
Ord har», følte han, at han ikke kunde. (E. P.
I 290, 91.) — Han gjorde det ikke. Thi midt
i al Kvalen var han optaget ved at alle
Frembringelseskraftens Sluser aabnedes i hans Sjæl.

Men i det Øieblik Kierkegaard hævede sin
Forlovelse, kom til den frygtelige, indre Collision
hans første fjendtlige Sammenstød med Omverdenen.
For første Gang kom hans fine, irritable,
nervøse Natur i fjendtlig Berøring med
Folkesnakken, eller hvad man pleier at kalde den
offentlige Mening i Kjøbenhavn. Den handlede ilde
med ham. Visse Træk af Urimelighed eller
Haardhed overfor hans Forlovede, der, forsaavidt de
vare sande, alle beroede paa hine Bestræbelser for
at gjøre den unge Pige kjed af sig, stille sig i
et slet Lys overfor hende og saaledes lette hende
Bruddet, løb Byen rundt, og Mængden, som jo
ingen Nøgle havde til hine Forunderligheder i
Opførsel, udledede dem fra de sletteste Egenskaber:
Hjærtenskulde, Tilbøielighed til at lege med et
Menneskehjærte for, som det hed, at «gjøre
Experimenter» med det, Noget, Spidsborgerne fandt saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbskierkeg/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free