Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et lignende Forhold til det gamle Testamente som
Afhandlingen om Antigone til Antiken. Grækenlands
Myther og de gammelchaldæiske Sagn ere
Forfatteren kun de vexlende og rige Costumer,
i hvilke han hyller sin personlige Lidenskab og
Smerte.
«Det var en aarle Morgen. Abraham stod
tidlig op, han lod Æslerne sadle, forlod sit
Paulun og Isak med ham, men Sara saa ud af
Vinduet efter dem, ned igjennem Dalen, indtil hun
ikke saa dem mere.»
Det lyder bibelsk nok og Forf. har efter Evne
eftergjort det gamle Testamentets Fortællerstil ved
at benytte hint «indtil», hvis fantastiske Virkning
Kierkegaard beundrede saa meget paa et lignende
Sted i Judiths Bog. (se E. P. I. 324).
«De rede tause i fire Dage, paa den fjerde
Dags Morgen sagde Abraham end ikke et Ord,
men opløftede Øiet og gik ene med Isak ved
Haanden op til Bjerget.»
Er det nu virkelig om Abraham og Isak her
er Tale? Lad os see. Abraham forsøger at
forklare Isak hvad der forestaaer. Men Isak kunde
ikke forstaae ham, hans Sjæl kunde ikke opløftes,
han omfattede Abrahams Knæ, han bønfaldt ved
hans Fod. — Da var Abraham tvungen til at
bedrage. «Han greb Isak i Brystet, kastede ham
til Jorden og sagde: Dumme Dreng! troer Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
