112 (Søren Kierkegaard. En kritisk fremstilling i grundrids)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Historien om Abraham er en af de flere gamle
skjønne Legender, i hvilke Menneskeslægten paa
sin Vandring gjennem Historien har nedlagt sin
Erindring om de ældste Tiders Menneskeofringers
Overgang til Dyreofre, men er det redeligt, er
det sundt, er det ethisk, at prise Abraham som
det store ethiske Mønster for Slægten og som
Troens Fader, naar man dog blot vil bruge ham
til at udskamme en lidenskabsløs Samtid og til at
stille sine egne indre Erfaringer i et elektrisk Lys?

En Tvivl er vel tilladt. [1]

Men for at forstaae, at Kierkegaard kunde
gjøre dette, er det nødvendigt at dvæle ved hans
Forstands særegne Construction. Det var en
Forstand, som ikke rastede før den kom til sin Grændse.
Jeg brugte det Udtryk om hans Pande, at den
led af en Kildren, som den kun kunde tilfredsstille
ved at løbe mod en Mur. Man kunde paa lignende

[1] Det er den ovenstaaende Udvikling og Kritik af
Kierkegaards „Frygt og Bæven“, som det norske
akademiske Collegium i det Communiqué, der tilsendtes Bladene
for at forsvare min Udespærring fra Christiania-Universitetet,
tillod sig (paa Grundlag af et tilfældigt svensk
Avisreferat) at betegne som „en meget forargelig
Behandling af en af de vigtigste og vakreste bibelske
Fortællinger“. Hvad som heri er mest charakteristisk, det
er det ærede orthodoxe Collegiums Anvendelse af Ordet
„vakker“ (smuk) ved denne Leilighed. Man kunde ikke
faae et bedre Vidnesbyrd om den moderne Orthodoxis
skjønskrantende Holdningsløshed end dette. Med hvad
Ret Collegiet overfor det inspirerede Guds Ord vover at
sondre mellem vigtige og uvigtige Fortællinger, var det
allerede værd at erfare. Men fremfor Alt maa man vel
spørge, med hvad Ret det understaaer sig til at anlægge
denne æsthetiske Maalestok paa det Hellige, med hvad Ret
det vover at tale om „vakrere“ og „mindre vakre“
Frugter af den guddommelige Inspiration, og give det Skin af,
at Forargelsen steg eller aftog, eftersom man forgreb sig
paa Facta af større eller mindre Skjønhed og Pyntelighed.
Collegiet har stemplet sin egen Rettroenhed ved denne
ledende og frygtsomme Appel til Publicums æsthetiske
Sands.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/gbskierkeg/0124.html

		Søren Kierkegaard. En kritisk fremstilling i grundrids / 112 (1877) Author: Georg Brandes Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|