Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjærlighed», som er affattet med lige saa stor
Virtuositet, behandler han det givne Værk, som en
Taskenspiller den Gjenstand, der rækkes ham.
Han uddrager en Rigdom af Herligheder deraf.
Ideer, der straale som Juveler, diamantlignende,
i talrige Facetter glimrende Indfald; man seer
med Forundring, at alt dette kunde rummes i
Stykket; men man er ikke saa vis paa, at han
ikke selv tildels idetmindste har bragt det ind
deri. Det bør imidlertid ikke glemmes, at det
ikke er Kierkegaard selv, men hans Æsthetiker,
hvis Replik denne Afhandling er, og at
Kierkegaard selv kunde see med ganske andre Øine
paa Scribe.
Jo mere han udvikledes som Aand, des
mindre nær holdt han sig, naar han optraadte som
Kritiker, til sin egentlige Gjenstand. Den var
ham nærmest Vehikel for hvad han selv ellers
i det givne Øieblik havde at sige sin Samtid,
eller Anledning til at ride sig en Extratur paa en
eller anden af sine kjæreste Kjæpheste. Kritiken
fra hans Haand vedblev at være absolut beundrende,
men Beundringen overfor de endnu levende
Personer havde ikke mere den friske, Alt
forglemmende Charakter som Enthusiasmen har i
«Enten-Eller»’s Kritiker. Jeg sigter til
Afhandlingen om Fru Gyllembourg’s «To Tidsaldre»
og Artiklerne «Krisen og en Krise i en
Skuespillerindes Liv» der uden at nævne Fru Heibergs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
