Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hede- eller Ørkenagtigt; og det er derfor intet
Under, at da han for første Gang gav sig til at
skildre det sædelige Liv og dets Skjønhed, selve
Værket da fik noget af Hedens Alvor, dens store
Former, dens Nøgenhed og dens Monotoni.
Allerede i Bogen «Om Begrebet Ironi» var
det, i Modsætning til det formentlig Poetiske i at
være dunkel og gaadefuld for sig selv, hævdet, at
den sande Poesi som den sande Moral omvendt
laa i at blive aabenbar for sig selv og for
andre, blive sig selv klar i sin egen absolute og
evige Gyldighed. [1] Anden Del af «Enten-Eller»
er den videre Udførelse af denne Tanke.
Hovedslaget leveres her i den første Afhandling
om «Ægteskabets æsthetiske Gyldighed,» med
hvilken anden Del af «Stadier paa Livets Vei»
paa det Nøieste corresponderer. Den umiskjendelige
Begeistring, som bærer disse Afhandlingers
Argumentation, udelukker ikke, at de sete fra
Kierkegaards eget Synspunkt lide af en væsentlig
Mislighed. Hvad der siges til Bedste for
Ægteskabet og det sædelige Liv overhovedet, har efter
Kierkegaards egen Definition sit Værd derved, at
Begeistringen derfor ikke er en blot Digterbegeistring,
men har »overvundet Tiden» og beroer paa
lutter oplevede Indtryk. Derfor maa han ogsaa
digte, at det er en Mand, som har oplevet, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
