Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at have en Ven, vis paa ikke at ville have nogen
Hustru, fast bestemt paa ikke at ville have det
Fjerneste at gjøre med Fødeland, Samfundsanliggender
eller Statssager. Paa Papiret kunde
han vel nedskrive en Moral, der paabød ethvert
Menneske «at realisere det Almene,» men Ingen
troer i sidste Instans paa en Moral, der
fornegter hans Natur, og vil tvinge ham til at
afføre sig denne. Naturligt anlagte Mennesker vige
af denne Aarsag tilbage for den positivtchristelige
Moral og slutte sig om den humane. Hans
abnormt anlagte og opdragne Personlighed veg
netop af denne samme Aarsag tilbage fra den
humane Moral og tyede ind under den paradoxe.
Ved Slutningen af enhver af sine moralske
Afhandlinger holdt han en Plads aaben for
«Undtagelsen», hvem Intet af det kunde forpligte, der
var Reglen, Veien og Livet for de andre Mennesker.
Han reddede saaledes sig selv med sit
hele gaadefulde og uigjennemsigtige Væsen over
i det tredie Stadium fra det første. Hvad der
paa det første Stadium var syndigt — det
Gaadefulde, Skjultheden, Incommensurabiliteten med den
sædelige Lov — og hvad der paa det andet
Stadium blev forbudt og fordømt, det blev atter
tilladt paa det sidste og høieste Stadium, ja blev
til den høiere Inderlighed og Uforstaaelighed for
Omverdenen, som efter hans Fremstilling
constituerer den religiøse Undtagelses Liv. Og til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
