Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
al Læren som en Erindren, til hvilken Læreren
kun bliver Anledning men ikke Ophav, paa den
anden Side, orthodox som han er, fastholder
Orthodoxiens Opfattelse af Christus som Guden, der
paa eengang er Lærer og Frelser, faaer han
Modsætningen mellem det Humane og det Christelige
til at staae skjærende og grel for Læserens Øie.
Naar Sandheden skal læres, da skeer det efter
den græske Opfattelse saaledes, at Læreren, idet
han vækker Lærlingens Selvvirksomhed, stræber
at gjøre sig selv overflødig, udsletter sig selv
mere og mere og tilsidst forsvinder som den
tilfældige Anledning til at Lærlingen blev klar over
det Sande. Han frygter fremfor Alt at staae
spærrende mellem sin Discipel og Sandheden.
Stik modsat forholdt Alt sig paa det christelige
Omraade. Naar Sandheden her skal læres, da er
det saa langt fra at Læreren er ligegyldig og
tilfældig, at han tvertimod selv er Sandheden som
Gud og som Frelser, følgelig, langt fra at
udslette sig selv, fremstiller sig som Tilegnelsens
Gjenstand. Men som den i Tiden existerende
Sandhed, som den under visse historiske Forhold
i et ringe Menneskes Skikkelse paa Jorden fødte
Gud, som Læreren, der ikke blot meddeler
Sandheden, men tillige Betingelsen for at tilegne sig
den (Tro), som Gjenstanden for uundgaaelig,
naturnødvendig Forargelse er dette Vidunder «det
absolute Paradox.» Og med stor Styrke, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
