Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Christendommens Sandhed. Kierkegaard er selvfølgelig
Tænker nok til at indsee, at det at der har
existeret Menigheder, som have tillagt forskjellige
Følelser og Dogmer Navn af christelige, intet
Bevis er for Sandheden af den christelige Religion.
Den Grundtvigske Hypotheses Svaghed blotter
han paa et Par Sider. Om hele den moderne
Religionsvidenskab, om den sammenlignende
Mythologi, om de historiske Studier over den ældste
christelige Tid, hvilket altsammen netop da
begyndte og som i Løbet af en Snes Aar har
forandret den hele Opfattelse af Religionens Væsen,
har han ingen Anelse. Han havde overhovedet
liden eller ingen Sands for det som var i
Frembrud og Gry. Istedenfor at berøres af det
Vordende, udtømmer han sig i en Strøm af Polemik
mod det Forbigangne, mod den Hegelske
Religionsspeculation, med hvilken et Par Aar derefter
intet Menneske mere beskjæftigede sig. [1] Og saa
kommer han da til sit eget, sit afgjørende
Problem, det subjective Forhold til Christendommens
Sandhed, eller med andre Ord det Spørgsmaal,
hvorledes jeg, Johannes Climacus kan blive
delagtig i det Gode, kaldet en evig Salighed, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
