- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard. En kritisk fremstilling i grundrids /
200

(1877) [MARC] [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

charakteriseres med det mindeværdige Udbrud:
«Jeg gider slet ikke».

Til Indsigelsen imod den historiske Determinisme
er det, at Indvendingen mod Generationsudviklingen
som det Høieste, det vil sige mod
Slægtens culturhistoriske Formaal som de
væsentlige, knytter sig.

«Indvendingen er denne, skriver Kierkegaard
med spærret Skrift: hvorledes man, hvis man
blot statuerer Generations- eller
Slægtsudviklingen, eller dog statuerer den som
det Høieste, hvorledes man da forklarer
den guddommelige Ødselhed, der bruger
den uendelige Skare af Individer i den ene
Generation efter den anden for at faae
den verdenshistoriske Udvikling i Gang.

Det verdenshistoriske Drama gaaer uendelig
langsomt frem. Hvorfor haster Gud ikke, dersom
det blot er det, han vil? Hvilken udramatisk
Langmodighed, eller rettere, hvilken prosaisk og
kjedelig Udtværen! Og dersom det blot er det
han vil: O Rædsel, tyrannisk at ødsle Myriader
af Menneskeliv!» (Afslutt. Efterskr. 115).

Her som saa ofte viser det sig, at de i den
positive Religions Mening mest religiøse Aander
ere de i almindeligere Forstand mest irreligiøse.
Det virkelige Liv, den virkelige Udvikling,
Tilstanden, som den er og altid har været, synes
den fromme Betragter et Virvar af Rædsel og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbskierkeg/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free