- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard. En kritisk fremstilling i grundrids /
214

(1877) [MARC] [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Midtpunkt i det Stjernebillede som dannes af
Schiller, Hölderlin, Kleist, Heine og de andre
fribaarne Digteraander, var bleven en Magus som
Hamann, en Hellig som Lavater eller en Barde
som Klopstock, der alle bleve deres religiøse
Barndomsindtryk tro, men hvis Værker nu kun
opsøges af Literærhistorikeren som Curiositeter.

Netop lige saa lidet Blik som Kierkegaard
havde for den religiøse Bevægelse i Nutiden, lige
saa liden Sands havde han for dens politiske
Udvikling. Hvad han atter og atter spotter under
Navn af «Tidens Fordring», det er ikke blot de
Latterligheder, som i alle Tidsaldre pyntes med
dette Navn, men selve det moderne Aandsliv.
Hans Foragt for Tidens store og smaa Profeter
forhindrer ham imidlertid ikke i af og til selv at
spaae; han spaaer forkert, og det forhindrer ham
atter ikke i at rose sig af sine Spaadommes
Correcthed. Datidens aprioriske Tænkere bekymrede
sig ikke stort om et Dementi fra
Kjendsgjerningernes vulgære Verden. Hegel selv begyndte jo
sin videnskabelige Bane med at forfatte en
Dispustats om Planeterne, i hvilken han a priori vilde
bevise de Keplerske Love og i hvilken han da ogsaa
beviste saa klart som at 2 og 2 er 4, at der ikke
kunde ligge nogen Planet mellem Jupiter og Mars.
Ikke desmindre blev lige i de samme Dage Ceres
opdaget af Italieneren Piazzi, uden at Hegel af
dette Ulykkestilfælde lod sig lede bort fra sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbskierkeg/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free