Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Form laa ham nær; thi som theologisk Studerende
havde han maatte underkaste sig formelige Øvelser
og Prøver heri; han beundrede Mynster som Taler,
studerede ham og stræbte at overgaae ham, hvad
der med hans saa langt skarpere psychologiske
Blik ikke faldt ham vanskeligt. Men utilbøielig
som han var til selv at kalde sig Christen, og
mere søgende i christelig Retning end egentlig
sikker paa sin Tro havde han givet de Taler, han
udgav, en snarere almindeligt opbyggelig end strengt
confessionel Charakter.
Assessor Wilhelm siger i Enten-Eller:
«Opbyggelsesskrifter og trykte Prædikener har jeg en
Idiosynkrasi imod». [1] Selv om man i
Almindelighed deler denne Følelse, læser man Kierkegaards
opbyggelige Taler med Respect. Der er en ædel,
en behersket Sjæl i disse Taler. Det gjør et
gribende Indtryk at høre den samme Mand, der
formaaede at gjøre sig til den vildeste
Lidenskabeligheds Tolk, tale saa jævnt, saa afmaalt, saa
bekymret til sine Medmennesker og give dem den
bedste Trøst, han formaaer, med paa Reisen
gjennem Livet. Det vækker Ærefrygt at see ham
med en saa uforanderlig Fasthed i ethvert af
Forordene, ligegyldig for Mængdens Ligegyldighed
eller Opmærksomhed, af Hoben udpege «hin
Enkelte, hvem han med Glæde og Taknemmelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
