Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den bedre Del af Pressen frugtesløst oppositionel
og nederst nede Kaadheden i «Corsaren». Hvad
var «Corsaren»? Det var et Organ af den Art,
som dets Venner kalde et Vittighedsblad, dets
Uvenner et Smudsblad og som en Tid lang kan
være det populære Skandalon i en By. Bladet havde
det store Fortrin at være redigeret i frisindet Aand,
at være rettet direkte mod Absolutismens Parykvæsen
og Autoritetstro, og havde deri en lignende
Undskyldning for sine Udskeielser som f. Ex.
Rocheforts «Lanterne» havde for sine under
Oppositionen mod det andet Keiserdømme i Frankrig.
Bladet var illustreret. Det drillede den ene Dag
Majestæten og bragte den næste Dag Karrikaturtegninger
af de Privatmænd, Redaktionen vilde
tillivs. Nogen sand Alvor laa der ikke bag
Vittigheden saa lidt som nogen dybere Frihedsbegeistring
bag Oppositionen, men Bladet skaffede Luft,
gjorde Plads og indjog i hin Tid, da man endnu
skjælvede for «at komme i Avisen,» den herskende
Spidsborgerlighed en gavnlig Skræk. Dets
Vittighed var mange Gange bidende og morsom, dets
Pathos næsten altid affecteret og hul. Det var
især ved sine Portrættegninger en Magt; det blev
læst overalt, holdt af Portneren og læst af
Herskabet.
Det var som sagt i December 45. Kierkegaards
første Trang til Productivitet var udtømt.
Hint første Factum «der gjorde ham til Digter»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
