Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirkegaard. Corsarens Redaktør følte sig forpligtet
til at optage Handsken paa sin Medarbeiders og
egne Vegne. Kierkegaard, der som Autoritetens
trofaste Tjener og Soldat maatte ansee Corsaren
for et aldeles vederstyggeligt Fænomen, har
øiensynlig troet at tilføie denne et dræbende Slag med
sin Artikel. Han har tænkt sig, at Goldschmidt,
der havde udtalt sig offentlig som hans største
Beundrer, umuligt kunde være bekjendt nu at svare
ham med Haan, ligesaa umuligt kunde vedblive at
rose ham, ikke heller kunde tie til Udfordringen
uden at miste sin Prestige, kort sagt maatte tumle
bag over ved Slaget. Som kyndig Polemiker gik
Goldschmidt imidlertid uden om alle de
Skandser, Kierkegaard havde opført, gik udenom sin
Ros, udenom hans Bøger, hans Vid, hans Verdensanskuelse
o. s. v. og lige løs paa hans private
Person. Han satte ham i Bladet, som han stod
og gik paa Gaden, med de tynde Ben, med de
ulige lange Benklæder, den spinkle Skikkelse og
Paraplyen under Armen, han lod ham tegne, ridende
paa Ryggen af et Pigebarn, som Frater Taciturnus,
der «trainerer» sin Pige, og nu fulgte et Par
Maaneder igjennem i «Corsaren» velskrevne
Smaa-Artikler om de Kierkegaardske Pseudonymer, i
hvilke Goldschmidt med stor Behændighed
benyttede de forskjellige Blottelser, hans Modstander
havde givet sig. Kierkegaard havde fuldstændigt
forregnet sig, hvis han havde stolet paa, at hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
