- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard. En kritisk fremstilling i grundrids /
227

(1877) [MARC] [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ham at slaae den hen, naar han talte om den med
Andre, men hans Sjæl lukkede sig sammen over
dette nye Indtryk, som visse Planteblade lukke
sig om et Insekt, og nu begyndte en indre
Forarbeiden af Indtrykket, en formelig
Behandlingsproces, som kun havde sit Sidestykke i den
Bearbeidelse, han havde underkastet Forholdet til sin
Ungdomsforlovede; hans Sind blev atter productivt,
det havde paany modtaget et af hine i og for sig
uanseelige og vulgære Virkelighedselementer, det
behøvede for deraf at spinde de kosteligste
Tankestoffer.

Først blev selve dette nye Factum i hans
Liv optrævlet, Traad for Traad, dreiet og vendt
fra alle Sider. Dagbogsoptegnelserne derom udgjøre
ikke mindre end en Snes forskjellige Artikler, der
tilsammen fylde over 200 trykte Sider. Den, hvem
det undrer, bør betænke, at dette i Virkeligheden
var det første Mærkelige, Kierkegaard siden
Begyndelsen af sit Forfatterskab havde oplevet i
udvortes Forstand. Han levede som en Eremit;
han skrev fra Morgen til Aften uden anden Rast
end den, han fik paa Kjøreture og Spadsereture,
som han ovenikjøbet brugte til at udarbeide sine
Skrifter i Hovedet; han oplevede end ikke
saameget som en Anmeldelse af en af sine Bøger,
eller rettere han oplevede een, Heibergs jaskede
Bedømmelse af Enten-Eller, og den skylde vi da
heller ikke mindre end en lang Række projecterede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbskierkeg/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free