Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blevet bemærket, her seer en Villiesact i enhver
sjælelig Rørelse hos Mennesket, theologisk bliver
staaende ved Egoismen som Factum uden psychologisk
at undersøge, hvorfor og hvorledes Jeget
bliver egoistisk. [1]
De «Opbyggelige Taler i forskjellig Aand»,
som udkom samme Aar (1847), udmunde i en
Skildring af den Forhaanelse og Forfølgelse, for hvilken
Sandhedens Vidne er udsat, og af hvorledes man
troer at gjøre Gud en Velbehagelighed ved at
martre ham. Det fremhæves saa, hvormeget bedre
dette dog er for Sandhedsvidnet end at blive
madet med Beundringens Slikkeri og føre en
Tilværelse, som bliver usmagelig, fordi den er uden
Salt. Derfor glædede Apostlene sig ogsaa over
at blive hudstrøgne. [2]
De opbyggelige Talers sidste Afsnit hed
«Lidelsernes Evangelium». Hertil slutter sig de
i Aaret 1848 udgivne «Christelige Taler», i
hvilke man fortrinsvis bør mærke Talen: «Det er
dog saligt at lide Forhaanelse for en god Sag»,
som danner Overgangen til Kierkegaards senere
Production. Den Forhaanede, hedder det her,
skyes som en Spedalsk; skjøndt han er et
Sandhedens Vidne, har han aldrig levet æret og anseet,
han har levet foragtet, forfulgt, bespottet, saa
længe han levede. Og den Gang han levede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
