Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den Elskende faaer den Idee at ville prøve sin
Brud, om hun troer ham. «Hvad gjør han saa?
han bortskjærer al Meddelelse, forvandler sig selv
til en Dobbelthed; det seer i Muligheden skuffende
ud, som kunde han muligt lige saa godt være en
Bedrager som den trofaste Elskende» — Christi
Fordring af Tro illustreres med hans egen
Stilling overfor den Elskede som en Gaade, det vil
sige som det levende Spørgsmaal, om hun troer
paa ham eller ei. [1]
3) Lidelsernes Frivillighed. Det afgjørende
ved den christelige Lidelse er at den er frivillig
«for Ordets Skyld, for Retfærdigheds Skyld o. s. v.»
Og Kierkegaard bruger for at opklare dette
et Exempel, vi kjende godt. Han viser, hvor
taabeligt det er, naar Præsten, fordi en Mands
Kone døer, vil prædike om Abraham, der ofrer
Isak og portraiterer Enkemanden som et Slags
Pendant til Abraham. Thi Pointet ved Abrahams
som ved de christelige Lidelser er Lidelsens
uendeligt potenserede Anstrengelse og Frivillighed
— frivilligt havde han brudt med den Elskede,
frivilligt udfordret Corsaren. [2]
4) Ligegyldigheden for alle verdslige Formaal.
Bogen er skrevet i Aaret 1848, altsaa
netop paa den Tid, da en stærk national
Bevægelse gik igjennem Folket. Kierkegaard følte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
