Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han citerer undertiden vilkaarligt, undertiden
urigtigt af lutter Iver for at faae et Bibelsted at
beraabe sig paa. [1] Man kunde tænke sig, at det
Øieblik var kommet, da han trættedes derved.
Han var i sit Livs sidste Maaneder paa Veie
dertil, men Veien var ikke god. Som andre
store, til Døde hidsede Reformatorer saa han
tilsidst sin Personligheds miskjendte Ret som den
eneste i Verden. Selv naar han beraabte sig
paa Skriften, beraabte han sig i Virkeligheden
paa sin Fortolkning af den, paa sig selv. Som
Absolutismen havde sagt: Staten, det er mig,
saaledes tænkte han nu: Sandheden, det er mig.
Sandheden rettede sig efter ham, efter hans Levnet.
Dengang da han selv stundom prædikede i Frue
Kirke, da var Kirken ærværdig og hellig; nu var
enhver Kirke «et tvetydigt Sted». For faa Aar
siden havde han indtrængende opfordret
Menigheden til at tye til Kirken og dens Altre, nu da
han selv erklærede hellere at ville begaae de
groveste Forbrydelser end betræde en Kirke, nu
burde det med Et være indlysende for Alle, at
Sandheden ikke laa i Kirkens Skjød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
