- Project Runeberg -  Den grønlandske Missions og Kirkes Historie /
4

(1921) [MARC] Author: Hother Ostermann - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Land og Folk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Alligevel vil næppe nogen, der har opholdt sig i
Grønland, absolut indrømme, at det er et koldt, knap nok at det
er et goldt Land. De fleste Danske heroppe gør den
Erfaring, at de fryser mindre her, end de har gjort hjemme.
Dette skyldes naturligvis i første Række den arktiske
Luft, der er som den reneste „Højfjældsluft“, og som selv
paa de Steder, der har størst Nedbør, næsten altid er
meget tør. Men det skyldes tillige det Faktum, at det som
Regel ikke blæser meget, ɔ: baade er Antallet af stille Dage
stort, og den gennemsnitlige Vindstyrke er lille. Om
Sommeren føles derfor Luften lun; selv om Aftenen, naar
Termometret kun viser ganske faa Varmegrader, opholder
man sig uden Gene i det fri uden noget som helst Overtøj.
Og om Vinteren, hvor Reglen er: jo koldere des mere
stille, lader det sig med Lethed gøre at færdes ude en
hel Dag igennem, selv om det fryser 20—30 Grader eller
mere. Der er dog for saa vidt noget lumskt heri, som
de store og ofte bratte Temperatursvingninger i
Længden næppe undlader at virke uheldigt paa selv den
stærkeste Europæers Helbred. — Men et Faktum er og
bliver det, at de Danske, som bor i Grønland, i det store
og hele ingenlunde har Følelsen af, at det er „et koldt
Land“.

Og „goldt“? Ja, naturligvis er det et goldt Land i
Sammenligning med „Sjølunds fagre Sletter“. Sten og Klipper,
nøgne Fjælde og vidtstrakte Heder og Moser er
Hovedindtrykket af den grønlandske Natur, naar man skal
beskrive denne i store Træk. Og dog! — den der blot én
Gang har oplevet et grønlandsk Vaarbrud, set Græsset
spire frem og grønnes, Pilene og Smaabuskene springe ud
og Lierne klædes i broget Rlomsterpragt — i en
Haandevending, næsten endnu før Sneen er af Landet; — den
der har set Pilekrat over Mandshøjde næsten lige ved
Randen af en Isbræ, eller færdedes i de indre
Fjordpartiers frodige Dale — især i Sydgrønland, hvor
Nordboruinerne skjuler sig i Birkeskoven, og Spor af gammel
Dyrkning endnu kendes — han vil ikke uden videre
indrømme, at Grønland er „et goldt Land“.

Dertil kommer, al Landet paa anden Vis rummer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 18 00:42:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/glmihist/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free